Mobil pop up butik
Vi har i samarbejde med Makita lavet denne 20’ container, der fungerer som en mobil pop up butik, samtidig med at den også kan fungere som et showroom og værksted, alt afhængig af behovet.

Container som pop-up butik
Hos Makita var der behov for en løsning, der fungerer når værktøjet skal vises frem på hos diverse forhandlere, på byggemarkeder m.v. Dette er blevet løst med en mobil containerbutik.
Én container – én butik
I ordets betydning er en popup shop, en butik der er nem at åbne og nem at lukke ned igen. Denne popup containerbutik er samtidig en flytbar butik, og kan, når den er placeret på den rigtige lokation, lynhurtigt forvandles til en indbydende butik eller et showroom.
Mobiliteten er et stort plus
Med mange forskellige lokationer og udstillingssteder i løbet af året er det nødvendigt med en mobil butik. Det er blot én samlet enhed der skal flyttes når et nyt sted kalder, og det kræver blot en lastbil der kan håndtere og placere containeren rigtigt.


Sort rå stål udvendigt
Makitas 20’ fods high cube container er sort udvendigt med det genkendelige røde Makita logo. Containeren er en sidedørscontainer, hvilket betyder at den også kan åbnes på langsiden. Dette gør den perfekt til formålet, da den således har et næsten 6 meter bredt indgangsparti, som gør den ideel til udstilling af produkter.
Malet Makita blå indvendig
Den karakteristiske Makita blå præger containeren indvendigt og giver den et opsigtsvækkende look. På gulvet er der monteret dørk plader, som udover at matche indretningen er praktiske i brug. Det er normalt ikke nemt at dekorere en container indvendigt da fladerne er ujævne, men denne container er isoleret, hvilket gør det muligt efterfølgende at male de indvendige flader.


Nem og hurtig opstilling
Udenfor pop-up shoppen står der en pavillon, palleløfter, paller med værktøj, roll-up banner og mere værktøj, som også er en vigtig del af pop-up butikken. Disse ting pakkes nemt ned og opbevares inde i containeren når udstillingsdagen er omme. Næste dag er det lige ved hånden og kan lige så hurtigt stilles op igen.
Kontakt os
Vi hører gerne fra dig hvis du har behov for noget lignende eller en anden specialløsning tilpasset netop dit behov – ring blot på 70 70 17 90.