Om BOXIT Self Storage
BOXIT Self Storage er lune, tørre og sikre depotrum, som vores kunder har adgang til stort set døgnet rundt, alle ugens dage, 365 dage om året. Om lejen af det enkelte depotrum skal være i kortere eller længere tid, er op til den enkelte kunde. Vi ønsker blot, at det skal være nemt og bekvemt. Derfor har vi korte opsigelsesfrister og intet depositum.
Self Storage
Self storage er et koncept der stammer fra U.S.A. Det er en praktisk, nem og billig løsning for både private og virksomheder der ønsker ekstra plads til opbevaring af deres ejendele.
Konceptet er forholdsvist nyt i Danmark men er hurtigt blevet populært og efterspørgslen er stadig voksende.
Self storage handler kort sagt om at du lejer dit eget private opbevaringsrum, i en størrelse der er tilpasset dine behov. Du kan opbevare næsten hvad som helst. Dine ting kommer til at står tørt og sikkert, luftfugtigheden er lav, og rumtemperaturen konstant.
Self storage områder er altid godt sikret, med indhegning, videoovervågning og en personlig nøgle eller kode, der giver dig adgang til dine ting. Det smarte ved self storage er at du har adgang til dine ting størstedelen af døgnet, du behøver ikke at tage hensyn til personale eller almindelige åbningstider. Du kan komme og gå, hente og bringe som det passer dig.
Du kan vælge at benytte self storage for en kort periode, hvis du f.eks. skal flytte, rejse eller lave om, og bare har behov for et sted at opbevare nogle ting i en periode, eller du kan gøre brug af self storage konceptet som en permanent løsning på pladsmangel.
Hos BOXIT finder du billige priser på self storage samt tilbehør til opbevaring og flytning.
BOXIT
Vores koncept er inspireret af det amerikanske begreb self-storage og er på alle måder blevet en succes. Siden BOXITs start i 2003 har vi oplevet en stigende interesse og ikke mindst stor tilfredshed. Først og fremmest fordi vores kunder føler sig trygge ved at opbevare deres ting hos os.

Siden vores første BOXIT-afdeling, som i dag er over 10.000 m2, blev etableret i Århus V i 2003, har vi åbnet afdelinger i Odense og Odense C, Esbjerg, Kolding, Århus N, Nørresundby, Aalborg, Hjørring og Risskov. Vi er dermed til stede mange steder i landet og oppe på tusindvis af depotrum. I tilknytning til afdelingen i Risskov har vi derudover åbnet BOXIT Flexoffice, der er kontorer på samme flexible vilkår som depotrummene.
Fælles for vores afdelinger er, at de har gode tilkørselsforhold. Hver afdeling er indhegnet og overvåget. Kunderne kommer ind med en personlig pinkode og der findes kun en nøgle til hvert depotrum – kundens. Alt i alt et udtryk for, at vi lægger stor vægt på tryghed og sikkerhed.
BOXIT Afdelingerne
Følgende år åbnede BOXIT dørene til Self Storage depotrum:
- 2003 BOXIT Aarhus V
- 2005 BOXIT Odense M
- 2005 BOXIT Aalborg Ø
- 2007 BOXIT Nørresundby
- 2008 BOXIT Esbjerg
- 2009 BOXIT Kolding
- 2009 BOXIT Aarhus N
- 2009 BOXIT Odense C
- 2009 BOXIT Hjørring
- 2011 BOXIT Risskov
- 2019 BOXIT Aalborg C