Talent klatrevæg


Kolding Klatreklub har i efterhånden mange år markeret sig som en voksende spiller på den danske klatrescene. Vi er nu Jyllands tredjestørste klatreklub med over 550 medlemmer - og vi fortsætter med at vokse og tilbyde gode faciliteter til alle medlemmer. Dog har vi i de seneste par år haltet en smule bagud på Talentarbejdet. Det har mange årsager, men især behovet for at sørge for breddemedlemmerne gør, at talent og elite lider under det. Samtidig har Dansk Klatreforbund klart meldt ud at deres fokus ligger på København og i mindre grad i Aarhus. Derfor har vi i Kolding sat os for at vi fra 2026 skal arbejde målrettet med Talentarbejdet og give vores dygtige klatrere mulighed for at blive endnu dygtigere.

Intro til projektet

Dygtige klatrere klatrer på en anden måde end de almindelige medlemmer i klubben. Der er behov for en væg, hvor der kan trænes bestemte bevægelser, der er brug for mere plads og også et samlende sted hvor talenterne kan træne sammen.

Støtten skal bruges til ...

Det har i flere år været en udfordring at finde plads til gode træningsfaciliteter for vores unge talenter. Det vil vi rigtig gerne sætte ind på at forbedre! Det kræver en væg, som er målrettet talenterne, så de kan blive endnu bedre. Vi har i Kolding Klatreklub hele tiden haft dygtige klatrere i top 10 i Danmark, men det er tydeligt, at de store byer har bedre muligheder for at tilbyde forhold, som specifikt er til de dygtigste. Med en talentvæg i Kolding Klatreklub er vi sikre på, at vi allerede i år kan forbedre vores resultater på landsplan, men også med det lange blik, hvor vi allerede nu har flere dygtige U12 klatrere, som kan bringe det rigtigt langt.

Find din
lokale BOXIT


Her kan du blandt andet finde
åbningstider og kontaktinformation