Bramming Revyen - Gadespejlet

Bramming Revyen Bramming Revyen hører under teaterforeningen Gadespejlet, som er hjemmehørende i Bramming i Esbjerg Kommune. Gadespejlet har eksisteret siden 1981 og har spillet 4 – 5 forestillinger om året fordelt på både børne- og ungdomsteater, samt voksenteater. Foreningen er desuden behjælpelig ved f.eks. afholdelse af julearrangementer i byen og fastelavsfest.

Intro til projektet

Bramming Revyen har været afholdt hvert år siden oprettelsen af foreningen, dog med en pause fra 2001 til 2013, hvor revyen igen kom på banen og denne gang i Bramming Kosmorama. Revyen er i dag en velbesøgt revy med 7 forestillinger og ca. 500 publikummer i alt. Publikummer som også kommer fra andre byer i kommunen men også fra andre kommuner.

Støtten skal bruges til ...

Revy Bramming Revyen spiller sidste uge af oktober hvert år i Bramming Kosmorama. Siden vi genstartede revyen i 2013, har vi kunnet generere et overskud, som moderforeningen Gadespejlet i Bramming har nydt godt af til bl.a. at arrangere børne- og voksenteater flere gange om året, samt ny teknik, opførselsafgifter og rekvisitter til forestillingerne. I løbet af årene er det blevet dyrere at lave revy. Vi har været begunstigede af gode aftaler med Kosmorama, musikere og instruktør og koreograf, samt sponsorater fra Brammings erhvervsliv, men efterhånden som revyen har udviklet sig positivt, er udgifterne steget væsentligt. Hvis man vil blive ved med at lave kvalitet, skal man nødvendigvis også betale for det. Revyens skuespillere er alle amatører på et højt niveau, mens 3-mands liveorkester, teknikere, instruktør og koreograf alle er professionelle og aflønnede af revyen. Der ligger et kæmpe arbejde forud for en forestilling. Både teater og danseprøver starter op i september måned, og så arbejdes der målrettet frem mod oktober med prøver hver uge og også i en del weekender. Og som altid er vores ambitioner høje, og selvom alle skuespillere i revyen er amatører, bestræber vi os på at lave en forestilling på et højt niveau, hvor også faktorer som lyssætning og god lyd spiller en stor rolle. Alle revyens skuespillere er ulønnede, ligesom vi også har frivillige kræfter, som sørger for, at revyen bliver en god oplevelse for publikum kommer, til de fornøjede tager afsted fra Bramming Kosmorama igen.

Find din
lokale BOXIT


Her kan du blandt andet finde
åbningstider og kontaktinformation