Stafet For Livet Aarhus 2026

Vi er en frivilliggruppe på 15 ildsjæle af alle andre, som er godt i gang med planlægningen af genindførelsen af Stafet For Livet Aarhus. Vi er sat i verden for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, og lave et fantastisk døgn for alle berørt af kræft. Det er vores første år, og vi har alle masser af gå-på-mod og energi til at gøre dette til noget stort! Jeg som næstformand har selv haft kræften tæt på og brænder virkelig for at gøre den forskel, jeg er overbevist om at dette projekt kan være med til at skabe!

Intro til projektet

Formålet med arrangementet d. 19. - 20. september er at styrke lokale fællesskaber for mennesker ramt af kræft og deres pårørende, skabe synlighed om kræftsagen og indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde. Vi regner med vi på Tangkrogen i Aarhus kan samle mange mennesker og lave et brag af et arrangement, der kan være med til at skabe håb, glæde, eftertænksomhed, fællesskab, opmærksomhed og meget meget mere. En god dag for alle både deltagere og forbigående. Alle er velkomne.

Støtten skal bruges til ...

En by som Aarhus, der ikke har en Stafet For Livet? Det lyder næsten tosset. At vi som den anden største by i Danmark ikke har en Stafet - det vil vi gerne lave om på, så vi kan støtte op om alle berørt af kræftsagen, og samle penge ind til forskning og patientstøtte. Til det mangler vi dog nogle penge, da arrangementets indsamlede midler gerne skal gå til det gode formål. Vi tror virkelig på, at vi som gruppe og Aarhus som by kan være med til at gøre en forskel. Aarhus er en storby uden nødvendigvis et tæt lokalt fællesskab, hvor alle snakker med naboen over hækken, som nogle af de mindre byer besidder. Derfor har vi brug for midler til at gøre arrangementet lidt større og lidt mere specielt end de lokale stafetter rundt i landet. Til gengæld er vi dog sikre på, at vi med Aarhus’ størrelse også kan blive en af de største stafetter i Danmark og dermed være med til at støtte kræftsagen i stor stil! Mange bruger stafetten til at skabe håb og bryde tabuet eller til at mindes og glædes over dem, der ikke er blandt os mere. Vi har brug for mad, scene, lyd/lys, toiletvogne, telte, borde, stole, opbevaring, banko, turneringer og en masse andet. Og det er netop derfor vi søger hjælp hos jer!

Find din
lokale BOXIT


Her kan du blandt andet finde
åbningstider og kontaktinformation