Gestus Kids - plads til leg og fællesskab

Gestus Nord er en velgørende forening, som støtter nordjyske børn og unge fra økonomisk trængte familier. Vi giver børn og unge et styrket fundament gennem en håndsrækning og gennem stærke, værdifulde fællesskaber. Målgruppen for Gestus Nord er udsatte børn og unge i Nordjylland (0 – 18 år), der oplever udfordringer i hverdagen. Det er som udgangspunkt udfordringer, der bunder i familiens økonomiske forhold, men også udfordringer, der viser sig i form af ensomhed, mistrivsel og dét at stå uden for fællesskabet. Det er forhold, der begrænser deres tro på og mulighed for det liv, de ønsker sig.

Intro til projektet

I Gestus Nord giver vi støtte til nordjyske børn og unge fra økonomisk trængte familier. Vi afholder ca. 90 arrangementer om året, hvor børnene får sjove oplevelser og bliver en del af et godt fællesskab.

Støtten skal bruges til ...

Gestus Kids - plads til leg og fællesskab I Gestus Nord laver vi aktiviteter for børn fra økonomisk trængte familier i Nordjylland, hvor der er fokus på fysisk udfoldelse, naturoplevelser og kreativitet. Vi inviterer til aktivitetsdage i vores lejrområde syd for Aalborg, hvor der er opført tarzanbane, bålhytte, svævebane og andre faciliteter til aktiv leg og udvikling for børn. Vi inviterer også til oplevelser rundt i Nordjylland, hvor børnene får kreative, sportslige og kulturelle oplevelser sammen med deres venner i Gestus Nord. I Gestus Nord er der plads til leg og fællesskab, der kan styrke børnenes trivsel og mindske de negative konsekvenser ved fattigdom. Børnene får et pusterum fra en hverdag præget af begrænsede midler og afsavn. Vi ønsker at give børnene gode oplevelser og nye venskaber, der kan øge deres tro på egne evner og give et bedre fundament til at klare andre udfordringer i hverdagen. Gestus Nord har 50 frivillige ildsjæle, der er omdrejningspunktet i vores forening, og som arbejder dedikeret for at give børnene den omsorg og opmærksomhed, de har brug for. De frivillige afholder ca. 90 arrangementer om året for børn tilknyttet Gestus Nord, og er dermed med til at gøre en kæmpe forskel for disse nordjyske børn. Arrangementerne kan være alt fra bålhygge, hvor børnene laver mad over bål, til porcelænsmaling, cirkusdag, halloween og julehygge, hvor der bages julesmåkager, kreeres julegaver og hygges med traditionel julefrokost. Det vigtigste for alle arrangementer er, at børnene får smil på læben og muligheden for at møde nye venner.

Find din
lokale BOXIT


Her kan du blandt andet finde
åbningstider og kontaktinformation