- BOXIT
- BOXIT Assist
- Afstemning 2025
- Dyrelund Hestefællesskab
Dyrelund Hestefællesskab består af tre ben: Vi er et hestefællesskab, hvor der er plads til alle. Vi er et fællesskab hvor alle er velkomne, uanset ridedisciplin. Der er endda flere, der ikke rider, nogle rider stævner, mens andre rider tur eller alternativt. Men alle med respekt for hinanden og hjertelighed omkring fællesskabet. Vi fungerer som en klub, med kæmpe ildhu og engagement, hvor vi løfter i flok, og der altid er nogen, der får en god ide og så hjælper resten til. Derudover tilbyder Dyrelund hesteassisteret terapi til udsatte børn og unge i systemet, der gennem spejling i hesten finder ro og arbejder med emotionel udvikling og selvværd. Og endeligt er Dyrelund et sted, hvor hestefællesskabet laver arrangementer for lokalbefolkningen, der ellers ikke har hestetilknytning, men som kan få en god dag. I efteråret havde vi store hestedag med over 100 gæster til ponytræk og loppemarked, kagebord og sendte 7.500 kroner til Kræftens Bekæmpelse fra overskuddet, nu har vi kæphestestævne, hvor vi forventer 120-150 gæster med pop up shop, ponytræk og tombola, der har været foredrag og workshops, der er planer om en mini-byfest med ikke-heste relaterede aktiviteter osv., så vi hele tiden kan lave nye sjove events, der rammer hele familien. Det er vigtigt for livet og fællesskabet på landet i en tid, hvor mange rideklubber lukker, byfester ikke har ildsjæle nok og bliver aflyst, og flere og flere orienterer sig mod de større byer, når de skal finde arrangementer og familietid.
Intro til projektet
Vi søger midler til at forbedre vores fysiske rammer. Renovering af ridehusbunden, ny bund og dræn på udebanen samt en spejlvæg.
Støtten skal bruges til ...
Der er to rideklubber i nært område, der er lukket, mens to andre har lukket ned for elevskolen, så nye ikke har et sted at ride. Vi ønsker at bevare vores kæmpe engagement og store indsats fra alle vores brugere, uden at risikere , at en klub går under eller folk drukner i bestyrelsesposter der er påkrævet. Derfor er vi et privat fælleskab - der fungerer helt som en klub. Bare uden mulighed for at søge kommunal støtte og fonde for foreninger. Derfor har vi brug for støtte fra de få puljer, der støtter andre fællesskaber end klubber. Med vores projekt bliver vores "klubrum" markant forbedret. Det højner kvaliteten for de daglige brugere med bedre rammer til ridning og jordarbejde med hesten. Men det åbner også op for, at vi som sted kan bevare og fortsætte udviklingen af vores events. Det giver mulighed for at bruge rammerne til eksempelvis hunde træning og invitere andre fællesskaber deromkring ind og bruge rammerne, det betyder, vi har to baner og kan lave flere stævner, tiltrække dygtigere fagfolk til foredrag og workshops osv.
Find din
lokale BOXIT
Her kan du blandt andet finde
åbningstider og kontaktinformation