- BOXIT
- Kontorhotel
- Kontorfællesskab
Domicil i BOXIT Flexoffice
Et kontorfællesskab er ikke bare et kontorfællesskab. Hos BOXIT Flexoffice har man et af de allerbedste af slagsen, hvis man spørger Peter Kjær, der er partner i Elite Rekruttering. Det århusianske rekrutteringsfirma har i flere år haft domicil i BOXIT Flexoffice i Risskov.
"Vi sidder tre medarbejdere her i Elite Rekruttering, der har været på markedet siden 1999. Vores styrker er at vi er en lille, fleksibel og agil virksomhed, der reagerer hurtigt på kundernes henvendelser om ekstra arbejdskraft", forklarer Peter og tilføjer, at firmaets styrker hænger nøje sammen med beliggenheden i Flexoffice, få kilometer fra motorvejen. En vigtig del af arbejdet i Elite Rekruttering handler nemlig om at tage samtaler med potentielle jobkandidater, screene dem og sende dem ud til virksomhederne. Og det skal helst gå hurtigt.
Gratis parkering
"Vi har en lokation her på stedet som gør, at vores kandidater nemt kan finde os. Vi har mange interviews i løbet af en uge. Og det er meget vigtigt for os, at kandidaterne nemt kan finde hertil, når vi sender dem vores adresse. Det er også vigtigt, at der er gratis parkering lige udenfor, så de bare kan smide bilen og komme op til os i en fart", siger Peter.
Hvad gør et professionelt rekrutteringsfirma, der har brug for præsentable, centrale lokaler, samtidig med at udgifterne skal holdes i bund? Eliterekruttering har fundet den perfekte løsning i Flexoffice i Risskov. Her har firmaet boet i flere år. Og der er ingen planer om at flytte…
Fleksible kontorlokaler
Hos Elite Rekruttering går man op i kvalitet. Tingene skal se pæne ud og fungere.
"Vores kandidater siger tit til os, at det er nogle flotte og præsentable lokaler, vi sidder i. Og som konsulentfirma er vi selvfølgelig glade for, at vores kandidater synes, at det er et dejligt sted at komme til. Det betyder meget for os", siger Peter. Han sætter også pris på, at Elite Rekruttering hurtigt kan ændre eller komme ud af aftalen med Flexoffice igen, hvis det bliver aktuelt. I det hele taget følger Flexoffice med de behov, der melder sig. Peter er tilfreds med, at Elite Rekruttering lige nu har tre kontorer, der hænger sammen.
"Der har været stor fleksibilitet med hensyn til, at vi gerne ville ha’ lokaler, der lå ved siden af hinanden, så vi havde direkte adgang fra lokale til lokale. Det har ikke været noget problem. Allerede fra begyndelsen af lejemålet oplevede vi den fleksibilitet – vi kunne fx meget hurtigt få lokaler – og det antal lokaler vi havde brug for – fra start".
Godt fællesskab
Peter og hans kolleger i Elite Rekruttering stikker gerne hovedet inden for hos de andre firmaer, der har kontorer i Flexoffice. Der er fx systuen lige ved siden af, IT-firmaer og en tegnestue.
"Sparring med de andre firmaer er vigtig, for vi er jo en lille virksomhed, så vi har brug for at netværke med andre. Der er mange forskellige virksomheder på gangene. Der er faktiske nogle, der laver det samme som os, men og også nogle der laver helt andre ting. Det giver en super god dynamik".
Vi betaler kun, for det, vi har brug for
Prisen er selvfølgelig også afgørende for et rekrutteringsfirma. Peter Kjær er meget bevidst om, hvor vigtigt det er for firmaets samlede økonomi, at Elite Rekruttering KUN betaler for det, de har brug for. Det handler nemlig om at skære ind til benet af udgifterne.
"Prisniveauet er bestemt rimeligt. Vi betaler ikke for mere end det, vi har brug for, og det passer fint ind i vores koncept. Vi betaler reelt kun for selve lejemålet og en internetforbindelse, og så får vi rengøring, toiletter og køkken oveni. Desuden er der fine mødefaciliteter, som vi kan leje efter behov. Og så er der ikke mindst de parkeringspladser, vi har brug for. Det passer perfekt med vores koncept. Der er intet overflødigt fedt med i pakken", siger Peter.
Find din
lokale BOXIT
Her kan du blandt andet finde
åbningstider og kontaktinformation