Hvor mange flyttekasser skal jeg bruge?
Når du skal flytte, skal der bruges flyttekasser til nedpakning af dine ting, men hvor mange flyttekasser skal der bruges?
Det er ikke nemt at give et præcist svar på det spørgsmål, men du kan få et godt udgangspunkt ved at tage udgangspunkt i størrelsen på den bolig du flytter fra samt antallet af personer der bor i boligen.
Ved at regne med ½ flyttekasse pr kvadratmeter og 5 ekstra flyttekasser pr person, vil du komme tæt på det antal flyttekasser der skal bruges til flytningen. Hvis du har mange ting, kan du godt regne med ca. 10 stk. mere.
Eksempel på udregning af antal nødvendige flyttekasser
Udregningen af hvor mange flyttekasser der skal bruges, kan dette eksempel hjælpe til med at forstå. Hvis der er tale om en familie med mor, far og 2 børn, som flytter fra et hus på 140 m2 vil udregningen være:
140 m2 bolig / 2 = 70 flyttekasser
4 personer * 5 = 20 flyttekasser
Så samlet skal denne familie bruge ca. 90 flyttekasser til deres flyttedag. Udregningen giver ikke et præcist antal, da der er stor forskel på hvor mange ting vi gemmer i skabene, hvor mange ting der er for store eller tunge til at kunne pakkes i flyttekasser.
Der er også stor forskel på størrelsen af flyttekasser, hvilket også har stor betydning for hvor mange flyttekasser der skal bruges.
Skal du købe flyttekasser?
Alle BOXITs depotrumsafdelinger har et stort udvalg af flyttekasser i flere størrelser og prisklasser. Du kan se udvalget her på siden ved at klikke her: Flyttekasser
Mange der køber flyttekasser bliver overrasket over hvor meget de fylder, selvom de er foldet sammen. Når du køber flyttekasser hos BOXIT har du mulighed for at leje en lukket trailer, så du kan transportere flyttekasserne hjem uden problem - også selvom det regner.