Her kan du møde et par af vores erhvervskunder. Lasse er salgskonsulent hos Dan Cake, og Tom er selvstændig erhvervsdrivende. Hør, hvorfor de har valgt at leje deres lagerhotel hos BOXIT.
Det siger BOXIT erhvervskunder
Lasse er salgskonsulent
"Jeg hedder Lasse og kører som salgskonsulent for Dan Cake.
Jeg bruger mit rum i BOXIT til opbevaring af salgsmaterialer og vareprøver. Det er helt klart en fordel, at jeg hos BOXIT kan stå inden for, når jeg pakker min bil til dagens tur, fordi mange af mine materialer er i pap. Skulle jeg stå uden for i regnvejr og snevejr, kunne jeg ikke anvende dem til meget bagefter.
At jeg har mulighed for at komme her fra kl. 6 om morgenen, er utrolig godt. Det har jeg nogle gange behov for det, når jeg skal på længere ture. Har jeg brug for at komme herover om aftenen, kan jeg også det. Jeg kan jo komme ind indtil kl. 22. Så åbningstiderne passer mig rigtig fint.
Jeg ved, der er mange kolleger rundt omkring i "marken", der har deres varer på en gård eller i en lagerhal. Her har de ikke deres varer adskilt fra de andres og forholdene er heller ikke altid optimale med hensyn til støv og fugt. I et tidligere job havde jeg varerne hjemme hos mig selv. Det optog en masse plads og gav en del rod. Hos BOXIT står mine varer låst inde for sig selv – tørt og sikkert, og det er kun mig, der kan komme til dem.
Herude har jeg alle muligheder med palleløftere og vogne, jeg kan køre mine varer på. Og så behøver jeg ikke at være her, når fragtmanden kommer. Personalet tager imod mine varer, og giver bare mig et kald på telefonen. Det giver en kæmpe stor frihed for mig og mit firma. De kan sende varerne, når det passer dem og jeg kan planlægge mine turer som jeg vil.
Med et depotrum hos BOXIT har jeg fået en professionel løsning på mit pladsbehov, som gør hverdagen en hel del lettere."
Tom Jensen driver netbutik
"Mit navn er Tom Jensen. Jeg driver to netbutikker. Den ene hedder TJ Bolte og den anden TJ Svejseteknik.
Salg og administration driver jeg fra mit kontor, derhjemme, men der blev hurtigt behov for mere professionelle forhold og bedre plads til mine varer. Jeg er startet for halvandet år siden med et lille rum her hos BOXIT og har senere udvidet til et større rum.
Depotrum til lager og pakkested
Depotrummet bruger jeg som lager med varerne på hylder og reoler. Så bruger jeg det også som pakkested, hvor jeg sætter tape og sedler på, så mine ordrer er klar til at komme på posthuset og ud til kunderne. Jeg er her typisk 1-2 timer om dagen.
For mig var det vigtigt, da jeg startede de to webshops, at få noget ekstra plads, som jeg ikke var bundet til. Både økonomisk og størrelsesmæssigt. Den frihed fik jeg hos Boxit. Det rum jeg har nu er snart for lille. Men det er ikke noget problem, så finder BOXIT bare et større rum til mig.
Endnu en fordel er, at hvis man pludselig køber mange varer, så kan man leje et ekstra rum for en kortere tid og så få plads til flere reoler og hylder. Det er jo det gode ved den fleksibilitet, der er ved BOXIT. Og så tager BOXIT-personalet mod fragtmanden for mig, når jeg ikke er her. På den måde kan jeg planlægge min dag, som jeg vil.
Der er altid rent og pænt uanset, hvor man kigger hen. Omgivelserne er altid pæne både ude og inde. Der bliver fejet og vasket gulv her. Man føler, det er lige som, det er et lille hjem, man har her. Jeg tror, at mange små erhvervsdrivende kan have stor fordel ved at leje et depotrum hos BOXIT. Det er simpelthen genialt. "
Find din
lokale BOXIT
Her kan du blandt andet finde
åbningstider og kontaktinformation