Container som slusesystem
Når de nordfynske plejecentre får leveret varer, foregår det i et slusesystem hvor en BOXIT container bliver anvendt.
I denne tid hvor Corona huserer i Danmark er det ekstra vigtigt at beskytte vores ældre borgere. På flere plejehjem er det forbudt at besøge sine pårørende, med mindre der er særlige hensyn at tage. Ydermere er der på plejecentrene i Nordfyns Kommune opsat containere, som fungerer som et slusesystem til varer, dette for at mindske kontakt mellem leverandører og plejepersonale.
Containerne fra BOXIT er en enkel og nem måde at beskytte borgere på de Nordfynske plejehjem på. Containerne fungerer som en sluse, hvor leverandørerne kan aflevere varerne uden direkte kontakt til personalet på plejecentrene. Leverandørerne åbner containeren og afleverer varerne, hvorefter de kan køre igen. Tilbage i bilen kan de ringe og give besked til plejepersonalet om leveringen, så kan personalet afhente varerne fra containeren efter behov.
Dette foregår helt uden kontakt. Kvitteringerne som normalvis underskrives undlades i denne periode, og dermed mindskes smitterisikoen og beboerne på plejehjemmet beskyttes bedst muligt.
Judith Poulsen der er chef for Sundhed og Rehabilitering i Nordfyns Kommune udtaler til fyens.dk at det er en lavpraktisk måde at forebygge smitte med corona-virussen på plejecentrene. ”Selvom vores leverandører har styr på deres hygiejne, udgør aflevering af varer en smitterisiko. Derfor er slusen en god løsning.”
Der bliver afleveret mange varer til plejehjemmene for at sikre den daglige drift. Det er blandet andet vasketøj, kørestole, post, lifte og lignende der afleveres i containerne ved de nordfynske plejecentre. En genial indsats mod smitte, som er nem og hurtig for både leverandører og plejepersonale.