- BOXIT
- BOXIT Assist
- Afstemning 2025
- KFUM spejderne Rakkeby
KFUM-Spejderne i Rakkeby er en del af KFUM-Spejderne i Danmark, en af landets største spejderorganisationer. Gruppen i Rakkeby består i dag af ca. 80 aktive spejdere, heraf 11 ledere. Vi engagerer os aktivt i at tilbyde børn og unge spændende og lærerige spejderaktiviteter, som både opfatter udendørsoplevelser og fællesskabsopbyggende. Gruppen deltager i traditioner som lejre, ture og friluftsaktiviteter, samtidig med at vi arbejder med værdier som ansvar, samarbejde og respekt for naturen. Gruppen har et stærkt fællesskab og tilbyder en tryg ramme for både nye og erfarne spejdere.
Kort intro til projektet
Vores spejdergruppe i Rakkeby har et ambitiøst mål denne sommer: en rejse til Færøerne, der både skal udfordre og inspirere spejderne, derfor har vi brug for jeres hjælp til at gøre dette muligt. Vi er i alt 22 deltagere, heraf 19 spejdere i alderen 13-22 år.
Støtten skal bruges til ...
Stærkere sammenhold: En tur til Færøerne vil give vores spejdere en unik mulighed for at styrke deres sammenhold. At rejse og opleve nye omgivelser sammen skaber et bånd, der ikke kun fastholder spejderne i gruppen, men også inspirerer dem til at give deres erfaringer videre til yngre spejdere. Dette sammenhold er grundlaget for, at alle får en god tur og at de hjælper hinanden med at løse kendte opgaver i en ukendt og mere barsk natur. Fx tager på en hike på fjeldet med kort og kompas. Større selvstændighed: Rejsen vil udfordre spejderne til at træde ud af deres trygge rammer og tage ansvar i nye og ukendte situationer. Ved at navigere i fremmede omgivelser, samarbejde om daglige opgaver og udforske naturen på Færøerne, vil de udvikle vigtige livskompetencer som selvstændighed, problemløsning og samarbejde. Alle disse kompetencer skal i spil, hvis man skal rejse et telt eller lave mad på et fjeld i stiv kuling. Uforglemmelige oplevelser: Færøerne er kendt for deres spektakulære landskaber og unikke kulturer. Disse oplevelser vil inspirere spejderne og give dem minder for livet, som de kan dele med andre og bruge som motivation til fortsat at være aktive i spejderbevægelsen. Vi har brug for jeres støtte, da vi ønsker så lav en deltagerpris som muligt, så det ikke er prisen, der afgør om en spejder kan deltage på turen. Spejderne er selv ude at tjene penge, hvor det kan lade sig gøre og de har været flittige, men det rækker ikke helt.
Find din
lokale BOXIT
Her kan du blandt andet finde
åbningstider og kontaktinformation